Fortsæt til indhold

Flere biler konfiskeres

Arkiv
Dan Jensen

Politiet tager bilen fra flere og flere farlige bilister.
Det sker efter loven sidste år blev strammet for, hvornår politiet må konfiskere en bil.
172 biler er allerede blevet konfiskeret af Østjyllands Politi i år, fordi ejerne gentagne gange har brudt færdselsloven, oplyser P4 Østjylland.
Det er for eksempel ved at køre uden kørekort eller køre spritkørsel.
Dermed er der lagt op til at slå sidste års rekord, hvor politiet konfiskerede godt 200 biler.