Godsejer sælger ud af veteranbiler
Dan Jensen
Godset Lyngsbækgaard på Mols danner i morgen rammen om en af de mest eksklusive auktioner i Danmark nogensinde, når mangemillionæren Henrik Frederiksen sælger 48 af sine veteranbiler.
Det skriver eb.dk
Den 70-årige godsejer har samlet på bl.a. Rolls Royce, Bentley og Mercedes i over 50 år.
Det er det britiske auktionshus Bonhams, der står for auktionen, og vurderingen er at de 48 biler kan indbringe mindst 150 millioner kroner.
Ifølge Bonhams kommer der omkring 300 registrerede købere til lørdagens auktion.
Indgangsbilletten koster 800 kroner, men så må man også medbringe en ledsager.