Borgmester tilfreds efter møde med transportministeren
Henriette Klausen
Randers borgmester er tilfreds med udfaldet af mødet med transportministeren vedrørende en udvidelse af Østjyske Motorvej E45.
Claus Omann Jensen og de øvrige østjyske borgmestre mødtes i går med transportminister Hans Christian Schmidt for at drøfte trængselsproblemerne på motorvejsstrækningen.
Og Claus Omann Jensen håber at regeringen nu vil prioritere en udvidelse, og at ministeren sammen med de øvrige partier vil lægge en plan for, hvad der skal ske både på kort og langt sigt.