Forældre kan afgøre børneinstitutioners åbningstider
Arkiv
Forældrene får nu mere direkte indflydelse på børneinstitutionernes åbningstid i Fredericia. Fremover kan distrikternes forældrebestyrelser afgøre, hvordan institutionerne tilrettelægger åbningstiden inklusiv spørgsmålet om aftenåbent og lignende.
Det har tidligere været en kommunal beslutning. Det forklarer udvalgsformand Susanne Eilersen (DF).
Hun forestiller sig, at forældrebestyrelserne vil bruge den nye medbestemmelse ved at udvide eller flytte åbningstiden i spidsbelastningsperioder.
“Det kan de nu gøre meget hurtigere uden at skulle vente flere måneder på forvaltningen og politiske møder. Men det skal ske inden for budgettet,” siger hun.