Det nyttede ikke for to byrådsmedlemmer at klage over omkonstituering
Henriette Klausen
En klage til Social- og Indenrigsministeriet fra to medlemmer af Randers Byråd, får ikke ministeriet til at omgøre en tidligere udtalelse fra Statsforvaltningen.
Kort før sommerferien foretog et flertal i Randers Byråd en omkonstituering, hvor der blev valgt nye formænd til en række udvalg.
Omkonstitueringen blev indklaget for Statsforvaltningen, som fastslog, at den var i orden, og det har ministeriet nu givet Statsforvaltningen medhold i.
Klagen var indgivet af byrådsmedlemmerne Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark.