Fortsæt til indhold

Kørestole får kraft og kærlighed

På Fablab RUC laver de muskeldyr ud af handicaphjælpemidler

Arkiv
Arkiv

Kørestole forbindes ofte med afmagt og sygdom, men på RUC har man sat sig for at gøre op med den opfattelse.
Her arrangerer Nicolas Padfield fra FabLab RUC og Jesper Holck fra foreningen 'Åbne Hjælpemiddelværksteder' begivenheden 'Hack din kørestol'.
Ved arrangementet kan kørestolsbrugere lege, eksperimentere, forbedre og pynte på deres hjælpemidler.
Hos 'Hack din kørestol' har man adgang til et metalværksted, så man har virkelig mulighed for at lade fantasien kværne.

Muskelsvind og himmelflugt

Ved sidste arrangement var blandt andet en far til en dreng med, der arbejdede på at ændre sønnens stol, så den kan hjælpe ham op at stå.
Bagmand Jesper Holck deltager også selv.
Han har anskaffet sig en såkaldt mini-crosser, som han er ved at gøre klar til årets Roskilde Festival.
Jesper Holcks vision er, at et par hæve/sænke-bordben skal gøre det muligt at løfte ham to meter op i luften, så han kan se, hvad der sker på Orange Scene.
Næste arrangement bliver tirsdag 3. marts fra kl. 16 til 20 på Fablab RUC, Universitetsvej 1.
Her kigger firmaet WMAN også og demonstrerer deres Genny: en elektrisk kørestol på kun 2 hjul i stil med Segways.
Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.
Man kan finde mere information ved at skrive 'Hack din kørestol' i søgefeltet op Facebook.
hw