Fortsæt til indhold

DGI's verdenshold i hallerne

Arkiv
Arkiv

I midten af april vender DGI's verdenshold hjem efter en seks måneders lang turne verden rundt. Holdet fortsætter med sine opvisninger i Danmark og kommer til Roskilde Kongres- og Idrætscenter 19. og 20. april.
DGI Verdensholdet består af 27 af Danmarks bedste gymnaster, der rejser verden rundt som ambassadører for en sund og aktiv livsstil. Netop nu befinder holdet sig i Sydamerika med det mål at inspirere latinamerikanerne til bevægelse via shows og workshops med masser af leg og gymnastik.
Herefter går turen til USA, hvor holdet skal være i fem uger. I alt når verdensholdsgymnasterne at lave 125 shows og 160 workshops på den seks måneder lange verdensrejse, og de er i topform, når de vender hjem til Danmark til den store forårsturné.