Tyske gæster på Hugo's jazzscene
Arkiv
KØGE: Et af Berlins bedste orkestere, Sir Gusche Band kan opleves på jazzscenen i Hugo's Kælder i Køge torsdag den 12. marts kl. 20.00.
”Gusche” er kælenavnet for bandets grundlægger, klarinettisten Klaus Beiersdorff.
Sir Gusche Band er det ældste nu spillende orkester i Berlin. Deres spillestil er New Orleans Revival Jazz med indflydelse af amerikanske og engelske orkestre.
I 1979 indspillede Sir Gusche Band deres første LP og samme år åbnede bandet en stor koncert med Ken Colyer, Chris Barber, Acker Bilk og Papa Bue.
Så det er med stor glæde at man i Hugo's Kælder kan præsentere Sir Gusche Band fra Berlin.
pm