Fortsæt til indhold

Motorcyklist dræbt i ulykke

Arkiv
Claus Mokvist

En motorcyklist blev lørdag eftermiddag kort før klokken 17 dræbt ved en ulykke på Skanderborgvej nord for Foldby i Favrskov kommune.
Ifølge Østjyllands Politi kom motorcyklisten, en 55-årig mand fra Skanderborg, over i den forkerte vejbane i venstresving.
Han ramte sidespejlet på en modkørende bil, og blev slynget af motorcyklen.
Bilisten slap uskadt fra ulykken.