Fortsæt til indhold

Patrick Dorgan på Tobakken

Arkiv
Arkiv

Onsdag kl. 20.00 kan man på Tobakken opleve to af Danmarks mest talentfulde sangskrivere ved en dobbeltkoncert, hvor horsensianske Esben Kronborg og Københavnske Patrick Dorgan deler ud af deres forholdsvis nye, men ganske fremragende sangskatte.

Patrick Dorgan har på ganske kort tid markeret sig stærkt med nogle meget iørefaldende og soulfulde sange. Man har måske stiftet bekendtskab ”On The Way Down”, som er første single fra det kommende album, som der dog endnu ikke er sat udgivelsesdato på. Singlen var ugens uundgåelige på P3 i oktober måned sidste år og har givet den unge sangskriver mange lovprisninger og store ord med på vejen.

Lovprisninger har der også været omkring Esben Kronborg og hans debut album ”Trumpets”, som også udkom i oktober måned sidste år. Musikalsk befinder vi os her et sted imellem Mads Langer og John Mayer, altså det poppede møder the blues og amerikansk roots musik.