Fortsæt til indhold

Kvindelig spritbilist ramte lysstander

Arkiv
Bent Larsen

Da en 45-årig kvindelig bilist sent i aftes ville svinge til venstre fra Kirkegade mod Vestervold, fejlbedømte hun sin retning med det resultat, at bilen i stedet ramte en lysstander på midterhellen.
Alt tyder på, at hendes manglende dømmekraft var et resultat af rigelig indtagelse af alkohol. I hvert fald blæste hun alkometeret et godt stykke op over det tilladte.
Derfor blev hun anholdt og taget med til politigården, hvor der blev udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt.