Østjydsk Bank gør klar til aktiesalg
Bent Larsen
Aktionærerne i Østjydsk Bank med hovedsæde i Mariager stemte i går formiddag på en ekstraordinær generalforsamling endeligt ja til, at den nuværende aktiekapital i banken bliver nedskrevet til en tyvendedel.
Desuden blev det vedtaget, at stemmeretsbegrænsningen på bankens aktier bliver ophævet, og at bankens repræsentantskab bliver frataget al magt. Det skriver nordjyske.dk
Ændringer i Østjydsk Banks grundlag åbner for næste skridt i den planlagte genopretning af den kriseramte nordjyske bank, nemlig en kapitaltilførsel i form af et aktiesalg.