Livet i Gudenå er truet af invasiv art
Bent Larsen
Det er en trussel for livet i Gudenå, hvis signalkrebsen breder sig mere, advarer Ferskvandscentret Aqua i Silkeborg.
Her har de ifølge TV MidtVest oplevet en voldsom stigning af den invasive art.
Og det giver bekymrede panderynker, for egentlig skulle den invasive skaldyrsart slet ikke være i den vilde danske natur.
Slipper signalkrebsen ud i Gudenå, vil det få alvorlige konsekvenser for livet i åen.
De vil æde alt, hvad der er af blandt andet fiskerogn, fiskeyngel, planter, vandinsekter og snegle.