Fortsæt til indhold

Dortes barske liv

Har kan du læse en kronologisk opremsning af Dortes liv

Arkiv
Arkiv

begyndelsen Dortes liv har aldrig været let. I hendes barndomshjem var alkohol og vold en del af hverdagen. Men det begyndte for alvor at gå galt da Dorte var 13.

En ny “far”
overgreb Dortes mor flyttede sammen med en ny mand. En mand, der med moderens ord, skulle være pigens nye “far”.
I stedet blev han hendes krænker. Moderen lavede en “byttehandel” med manden. Hvis hun fik sine behov tilfredsstillet, havde han fri “brugsret” over pigen. Og det var en ret han udnyttede til fulde.
Der var kun ét krav i moderens aftale med manden. Han måtte ikke blive forelsket i Dorte. Ellers måtte han gøre med hende hvad han ville.
Dorte lærte hurtigt at der kun var ét at gøre - at makke ret. Manden undertrykte hende psykisk, han manipulerede med hende og han isolerede hende fra omverdenen. Samtidig måtte hun tilfredsstille ham uanset hvilke krav han stillede.

Det blev værre
ekstremt En dag - da Dorte var 15 - flyttede manden ind hos hende i det kælderværelse hun boede i. Nu udviklede overgrebene sig til det ekstreme. Vold og overgreb fyldte hele Dortes liv, og hun ophørte med at se andre.
Da Dorte var 17 forsvandt moderen pludseligt, men det stod meget klart, at pigen ikke skulle nogen steder. Hun var nu så påvirket af torturen, at hun ikke turde bevæge sig uden for en dør. Manden var så aggresiv og opfarende, at hvis blot en eller anden så i retning af hende, ville han fare op og straffe hende for at lægge an på en anden. Dorte var nu totalt isoleret og hvis en en sjælden gang var uden for en dør, så sneg hun sig langs husmurene.

Vendingen
internettet Dorte oplevede en form for redning da manden - da Dorte var 25 - fik en depression. Han mistede overblikket og nu kunne Dorte være på internettet uden at bliver overvåget.
For at holde tankerne på afstand spillede Dorte computerspillet “World of Warcraft” og “mødte” der en anden spiller. Man taler engelsk indbyrdes, så hun andede ikke hvor i verden han befandt sig. Men de kom til at snakke - og til at snakke meget. Det viste sig, at han ikke bare var dansker, men at han sad blot én time væk fra hvor Dorte var. Han blev ikke bare Dortes nye ven - han blev både hendes redning, hendes ægtemand og far til hendes børn.
Alligevel er det kun otte måneder siden at han fik hele sandheden. Så valgte familien at flytte væk fra byen - og væk fra krænkeren, der er politianmeldt, men ikke kan sigtes. Sagen er nemlig forældet.