En rask revy med syg humor
Arkiv
Sidste år havde Skibet Revy et indslag med nogle gør-det-selv mænd, der på skadestuen nærmest konkurrerede om at være kommet til skade. Det nummer bliver der fulgt op på i årets revy med indslag om 'gode gamle dage', da skadestuen var åben om natten, og ambulancen kom fra Falck.
Skibet Revy har strikket en 'grinagtig' revy sammen, som kan opleves i Skibet Hallen den 6. og 7. marts. Det er 28. gang med revy i Skibet, der har et godt sammentømret hold, som i år er udvidet med Lene Poulsen, der tidligere har været med i Daugård.