Fortsæt til indhold

Cyklede imod færdselsretningen og blev ramt af bil

Arkiv
Bent Larsen

En 42-årig mand måtte i går formiddag køres til behandling på skadestuen efter et færdselsuheld i det centrale Randers.
Manden kom på cykel kørende ad Fischersgade, da han blev ramt af en bil, ført af en 33-årig kvinde, der kørte frem for ubetinget vigepligt fra Carøesgade.
Kvinden overså cyklisten, fordi han kørte imod færdselsretningen.
Der er ingen oplysninger om, hvor alvorligt cyklisten er kommet til skade.