Nyt grundforløb fastholder erhvervsskolernes elever
Bent Larsen
Knap 97 procent af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse lige fra folkeskolen er stadig i gang et par måneder efter skolestart.
Det viser en landsdækkende undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler.
Det dokumenterer, at det nye grundforløb 1 fungerer, mener administrerende direktør Tage Andersen, Tradium i Randers.
Han oplever, at eleverne virker mere motiverede og dermed har lyst til at fortsætte.