Fortsæt til indhold

Gratis adgang til kameliadage i Geografisk Have

Arkiv
Arkiv

”Selv om haven først åbner den 30. april, tager vi forskud på glæderne og åbner havens væksthuse i weekenderne fra den 7. marts til den 6. april kl. 13-17 og dermed alle påskedagene”, siger havens leder Tine Kierkegaard, og fortsætter:
"Jeg tror, vi alle higer efter forår, og det lugter lidt af forår i haven, når kameliaerne udfolder deres fine rosenformede blomster i nuancer fra hvidt til rødt”.
I løbet af marts og april måned blomstrer de alle sammen, så det er en fryd for øjet, og ind imellem også for lugtesansen, da nogle enkelte af disse smukke blomster også har duft. Palmesøndag den 29. marts kl. 14-16 er der foredrag ved Hans Trautner og Allan Høxbroe, der begge har mange års erfaring med pasning og dyrkning af kameliaer. Denne gang fortæller de om året der gik, set ud fra kameliadyrkerens synspunkt og om dyrkningens kunst. Der vil være en lille pause undervejs, hvor det vil være muligt at købe kaffe i væksthuset.