Fortsæt til indhold

Mand truede Kolding-pige på livet

Arkiv
Natalie Stratigos

Efter at have set TV3-programmet Nethaderne onsdag aften, loggede en 17-årig kvinde fra Kolding på Facebook for at debattere programmet. Her kom hun i karambolage med en 41-årig mand fra Fredensborg, der begyndte at true hende på livet. De to kender ikke hinanden personligt, men kvinden blev så bange, at hun meldte hændelsen til politiet, der nu undersøger sagen.

“Man skal tænke sig om, inden man skriver noget på de sociale medier. Man ved ikke, hvordan personen, der modtager beskeden, opfatter den. Men hvis man skriver truende, så kan det altså være en overtrædelse af straffeloven, som man kan blive sigtet for. Så lad vær med at fremkalde frygt hos andre,” lyder opfordringen fra Carsten Vester, vicepolitikommissær fra Sydøstjyllands Politi.