Fortsæt til indhold

Fetichisme på Trapholt

Arkiv
Arkiv

Kunstmuseet Trapholt har inviteret trendforskeren Lidewij Edelkoort til at arrangere udstillingen “Fetishism. Obsessions in Design & Fashion”. En udstilling som tager fat i de tidlige sanselige barndomsoplevelser, og som gennem design og haute couture kreationer spørger, hvorfor vi har en personlig forkærlighed for bestemte materialer og genstande.

Lidewij Edelkoort har defineret 10 temaer, som hun vurderer har et anstrøg af fetichisme - fra for eksempel nudisme og infantilisme over shamanisme og konsumerisme.

“Edelkoorts centrale pointe er, at vi i stigende grad benytter design som fetich, for at knytte an til en stadigt mere omskiftelig verden. Meget af vores begær og besættelser stammer fra barndommen, og udvikles senere til en fascination af for eksempel lingeri, læder, velour eller sko. Vi skaber feticher gennem de valg vi træffer, og derved skaber vi forbindelser til verden omkring os,” siger museumsdirektør på Trapholt Karen Grøn.
Udstillingsperiode: 12. marts 2015 - 24. januar 2016.