Klar til fisketuren
Arkiv
Roskilde Sportsfiskerklub er klar med den 51. udgave Havfiskefestivalen på Øresund. Den finder sted 22. marts fra klokken 8 til 15. Der er bestilt to både til sejladsen: Arresø og Havstrygeren. Konkurrencen gælder om at fange torsk, og som noget nyt må man kun i år indveje tre af slagsen til konkurrencen.
Tilmelding sker ved at maile navn, adresse, telefonnummer, mailadresse og båd til barklund@mail.tele.dk. Husk at notere navn på samtlige deltagere, også hvis nogen er juniorer. Man får en mail retur med besked om hvor man betaler for turen. Yderligere oplysninger om turen på 51 23 40 26 på hverdage mellem klokken 18 og 20.