Fortsæt til indhold

UGEN I BILLEDER

Her er en lille kavalkade af stort og småt fra avisens udgivelsesområde i sidste uge

Arkiv
Arkiv
Varde Bibliotek havde medbragt en flot boksering til informationsmesse i Årre. Messen samlede alle afdelinger under Plan, Kultur og Teknik, hvilket blandt andet vil sige Beredskabet, Biblioteket samt en række andre afdelinger indenfor plan, miljø og erhverv. Det dannede derfor rammen for et møde i sværvægtsklassen. Her er bibliotekschefen og direktøren i infight
Mandag d. 16. marts kl. 19.30 er der koncert i Medborgerhuset i Varde. Det er med den fremragende pianist, Marianna Shirinyan, der spiller sammen med Esbjerg Ensemble. På programmet er bl.a. Robert Schumanns store Klaverkvartet. Der er desuden mulighed for at høre Jean Francaixs Sekstet “L’heure du Berger”, Beethovens “Gassenhauertrio” op. 11 for klarinet, cello og klaver.
Lang Lørdag for kommunens 7. klasser blev i lørdags afholdt i Varde. Endnu engang blev arrangementet en succes med 130 deltagere. Gennem 13 timer snusede de til ungdomsskolens mange tilbud, inden der til sidst blev budt på spisning og fest. SEFLEREBILLEDERPÅWWW.VARDE.LOKALAVISEN.DK
Lørdag aften var forventningens glæde på Varde Gymnasium. Årets Gallafest havde besøg af 800 forældre, elever og lærere til et brag af en fest. Det dampede af både spille- og danseglæde fra den store gruppe af elever fra Varde Gymnasium, der stod på scenen i årets musical: Dirty Dancing. Derudover var der stor, lækker buffet, lancier og fest til levende- og diskoteksmusik.