Fortsæt til indhold

Gamle drenge spiller Bundgaard-bold

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Nord-Als Boldklub afholder Bundgaard Sport og Tøj Cup 2015 lørdag den 7. marts. Det traditionsrige opstartsstævne i udendørs fodbold for 'de gamle drenge' starter kl. 13.30, hvor man mødes klubhuset. Fodbolden spilles på lysbanen ved Nordals Idrætscenter. Der trækkes lod om holdene, og kampene starter cirka kl. 14.
Kigger man lidt i protokollerne, så finder man følgende fakta vedr. dette oldboys-opstartsstævne:
Arrangementet blev afviklet første gang i 1989 under navnet Gule Ærter turneringen. Dette navn holder frem til stævnet i 1997, hvor John 'Piccolo' Larsen bliver sponsor for turneringen, og navnet ændredes til Piccolo Cup. Ti år senere i 2007 blev Jørgen Bundgaard sponsor for stævnet. Det er således 27. gang, at turneringen bliver afholdt.
Når der ovenfor tales om 'gamle' drenge, vil det sige fra 32 år og ældre. Alle – medlemmer såvel som ikke medlemmer - er velkomne til at deltage.