Fortsæt til indhold

32 badminton-børn var "På Toppen"

Arkiv
Arkiv

BADMINTON: I weekenden var der opstart på ”Badminton På Toppen”, der er et samarbejde mellem badmintonklubberne i Ringsted og i Køge.
- Konceptet ”Badminton På Toppen” stammer fra et samarbejde, der begyndte ”På Toppen” af Danmark – nemlig i Nordjylland, og dette er siden blevet konceptiualiseret, fortæller udviklingskonsulent Linda Nielsen fra Badminton Danmark.
”Badminton På Toppen” er et klub-samarbejde, som går ud på afholde turnering for de nye begynderbørn på skift i de lokale klubber. Børnene spiller mange kampe på forholdsvis kort tid, og forældrene involveres med opgaver ved banen og deltager også på et lille forældrekursus.
- Det er en fordel, at samarbejdet foregår mellem nærliggende klubber, så børn og forældre ikke skal bruge så lang tid på transport, siger Linda Nielsen.
I den netop overståede weekend foregik "Badminton På Toppen" i Ravnsborghallen, hvor Køge Badminton Klub var initiativtager.
Efter velkomst og fælles opvarmning, spillede børnene puljekampe á 8 minutter I nogle kampe var der stor forskel på spillernes styrke, hvorimod andre kampe var meget tætte og velspillede. Der var også tid til kaffe, hygge og kage i løbet af eftermiddagen, selvom forældrene var aktive bag banerne for at styre puljer og point. Hvert barn spillede hver 6 kampe, og det blev i alt til 48 kampe i løbet af ca. 3 timer. Turneringen sluttede med, at der bliver uddelt diplomer til alle deltagerne.
- Det gik forrygende, og dagen var en stor succes med glade børn og glade forældre. Det var en god introduktion til at spille turnering for alle, og vi glæder os allerede til at skulle til Ringsted til en lignende turnering. Og en rigtig positiv sidegevinst er, at tre forældre også fik så meget blod på tanden, så de starter op på vores hold for voksen-motion onsdag aften, hvor der stadig er et par pladser ledige, siger Jan Ørum Nielsen, ungdomsformand i Køge Badminton Klub.
pm