Kampdag markeret af iværksættere
Ihærdige kvinder mødtes
Vardes IværksætterNetværk for Kvinder (VINK) markerede kvindernes internationale kampdag ved at mødes med folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (F) og regionsrådsmedlem Ida Rosendal Damborg (F) og debattere vilkårene for kvindelige iværksættere og virksomheds ejere anno 2015. 2015 er også 100 året for kvinders stemmeret i Danmark.
VINK medlemmerne mødtes hos Mette Thomsen Høj på Spiseriget i Varde hvor der var mulighed for at få en debat med de to politikere der gerne ville have gode idéer med hjem. Herefter besøgte gruppen en af VINKs netværksmedlemmer, Lonnie Rosendahl Thygesen der for et år siden åbnede Strandvejen 82, delikatessebutik og "mad ud af huset" i Henne Stationsby. Til sidst gik turen til Filsø hvor Merete Vigen, kultur- og naturformidler viste sin arbejdsplads frem, nemlig den vestjyske natur som hun guider mange gæster rundt i hvert år.