Fortsæt til indhold

Agtrupvej tabte

Arkiv
Arkiv

Af Poul Erik Jensen (S)
formand for byrådets plan- og
boligudvalg, Østergade 20, 6580
Vamdrup

Beboerne i området ved Agtrupvej i Kolding fik på byrådets møde forleden halveret det areal, hvor der kan være butikker.

Normalt kan der i et lokalcenter være butikker med et samlet areal på op til 3.000 kvadratmeter. Men sådan bliver det ikke på Agtrupvej. 1200 kvadratmeter. Færdig.

Der er ikke behov for mere, er meldingen fra Venstre. Dermed en spand koldt vand i hovedet på dem, der var på vej med en ny dagligvarebutik på Agtrupvej 197/Gamst. De var parate til at investere et millionbeløb i en ny dagligvareforretning og omkring 20 nye arbejdspladser.
Og øget konkurrence vil altid være til gavn for almindelige mennesker.

Helt anderledes ser Venstre på det i Vonsild, hvor Rema 1000 er ved at bygge en ny dagligvarebutik ved siden af Føtex. Det projekt blev også ført an af Venstre - Gu"ved, hvorfor der er behov for det i Vonsild, hvor man jo også har Superbrugsen?

Socialdemokraterne kæmpede i byrådet for Agtrupvej. Og vi fulgte planlægningen for Agtrupvej - sammen med SF og konservative. Men vi tabte til Venstre, Dansk Folkeparti, radikale og Enhedslisten. Ærgerligt!