Fortsæt til indhold

Foredrag med jordomsejler

Arkiv
Arkiv

Alle er velkomne til et foredrag med billeder fra Christian Liebergreen jordomsejling. Sønderborg Yacht-Club (SYC) er arrangør, og det foregår i auditoriet på Sønderborg Idrætshøjskole torsdag den 5. marts kl. 19-21. Entré er 50 kroner pr. person.
I sommeren 2012 tog Christian Liebergreen af sted på en jordomsejling, der førte ham gennem de største, øde og mest blæsende steder i verden. Han var ni måneder om turen, hvor han helt alene og uden at gå i land på noget tidspunkt kom i den eksklusive gruppe på knap 200 mennesker i verden, der har gennemført en sådan tur.
Christian fortæller hvordan det føles og tackles, når man ikke ser et andet menneske, og oceanerne er ens forhave og baghave i 260 døgn.
Foredraget handler om troen på sig selv, hvordan man kommer jorden rundt uden at være sponsoreret, og ikke mindst bevare forstanden i ensformigheden, selvom der ikke er to bølger, som er ens ude på havene.