Fortsæt til indhold

Voldsomt indbrud i tøjforretning i Vejle

Arkiv
Jeppe Rafn

Tøjbutikken Momentum i Vissingsgade i Vejle fik kort efter midnat natten til fredag knust en rude i facaden og stjålet en ukendt mængde tøj. Vidner har set mindst fem gerningspersoner, der medbragte lagener til at bære tøjet i.
Gerningspersonerne stak af igennem en gyde til en parkeringsplads på Grønnegade, der går parallelt med Vissingsgade. De kørte væk i en sort Mercedes ML, som er en stor firehjulstrækker, samt muligvis også i en mørk Ford Escort Express. Sporet af bilerne forsvinder på Dæmningen.
Det oplyser lokalpolitiet i Vejle, der gerne vil høre fra flere vidner, som måtte have set eller hørt noget lige omkring midnat, eller kan bidrage med andre oplysninger i sagen.