Bag om Cofoco på Sagafjord
De første spadestik til Cofoco blev taget af Torben Klitbo tilbage i 2000.
Som kokkeelev med en forkærlighed for det franske køkken fik han en idé.
Mens alle restauranter i København satte kuvertprisen op på nytårsmenuen, lavede han et billigt nytårsmåltid hjemme i sit køkken.
Han havde et enkelt koncept, der bestod af, at gæsterne kunne bestille tre retter for 200 kroner. Folk skulle føle, at de fik det dobbelte for det halve.
Første år langede Torben 150 menuer over disken, og bare to år efter var tallet steget til 2.800 menuer.
Første restaurant
I 2003 trak den 24-årige nyuddannede kok i arbejdstøjet og satte et lille lokale i stand, der blev til søndags take away"en Cofoco i Istedgade 100.
På en god aften solgte Cofoco over 600 kuverter ud af huset.
Virksomheden voksede hurtigt, og med gymnasiekammeraten Christian Lytje som partner og den fornødne økonomiske baggrund er der styr på den administrative del af Cofoco.
Der er sket meget siden da, og virksomheden Cofoco mætter i dag næsten 9.000 maver hver uge.
ag