De glemte unge
Kristina Jørgensen
Medlem af Socialudvalget
Dansk Folkeparti
Fru Jyttes Vej 1, Kolding
Socialudvalget har netop vedtaget at igangsætte projektet ”De glemte unge”. Det er et undervisningsforløb til unge, som er pårørende til hjerneskadede. Ønsket er at minimere risikoen for angst og depression på blandt de unge pårørende. Desuden at sikre, at det kan fastholde dem i et aktivt socialt liv og i deres uddannelse.
Det er kendt, at pårørende til hjerneskadede befinder sig en svær situation, hvor fokus er på den syge. Her ved vi, at der er en gruppe unge pårørende – ofte børn og søskende, der tit er præget af mistrivsel, angst og usikkerhed samt sorg over den skade som har ramt deres kære.
Der er i dag ikke tilbud specifikt målrettet denne gruppe. Det kan skal vi nu ændre på.
Målgruppen er unge i alderen 17 til 25 år hvis forældre/søskende har fået en hjerneskade. Med et forebyggende tiltag forventes, at de får bearbejdet deres sorg og tab. Samtidig giver det mulighed for at danne netværk med ligestillede. Forløbet tænkes gennemført efter en model, som Hjerneskadeforeningen i Århus tidligere har afprøvet.
Foreløbig påtænkes, at der afvikles to forløb for at få erfaring på området. Forløbet, der består af syv undervisningsgange af 1,5 times varighed med 6-8 deltagere per gang, er gratis for den unge.
Det er tanken, at forsøget munder ud i en generel og afprøvet model for forløbene og et forslag til lokal forankring uden for eget regi. Som afslutningen på forløbene etableres selvhjælpsgrupper i samarbejde med patientforeninger eller frivillige i Kolding.