Årets spiller kåres onsdag aften
SønderjyskE og Erling Høi-Nielsen A/S kårer årets spiller før kampen mod Team Tvis
En lang håndboldsæson nærmer sig sin afslutning, og det betyder, at årets spiller i SønderjyskE snart skal kåres.
Det sker umiddelbart før kampen mod Team Tvis Holstebro fløjtes i gang.
Kåring foretages i lighed med foregående år i samarbejde mellem SønderjyskE og bilforhandler Erling Høi-Nielsen A/S.
Med kåringen følger en måneds gratis lån af en bil fra Erling Høi-Nielsen A/S.
Der var også Erling Høi-Nielsen A/S, der indstiftede prisen i 2009.
Sidste år tilfaldt æren Simon Kristiansen, der spillede en af hovedrollerne i SønderjyskE's bedste sæson nogen sinde. Han blev belønnet med en Peugeot 308 1.6 THP Active til gratis brug i en måned.
I år kan årets spiller sætte sig bag rattet i en Nissan Qashqai 1,5 Acenta diesel.
Nissan Qashqai er en crossover mellem en off-roader og en traditionel personbil. Resultatet er en både elegant og robust bil.