Biludlejningsfirma har fået stjålet et 'lig'
Jeppe Rafn
Biludlejningsfirmaet Lej Et Lig på Koldingvej i Vejle har fået stjålet en af sine udlejningsbiler, en grøn Mazda 626 fra 1998.
Det er sket i forbindelse med et indbrud i firmaet fra søndag til mandag, hvor der er blevet knust en rude for at komme ind.
Der er stjålet en pengekasse, computer og en booster, som er en biloplader.
Og så har tyvene taget nøglen til Mazdaen/liget og stjålet denne.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.