Fortsæt til indhold

Kvindeløb rammer igen Haderslev

Onsdag den 27. maj kommer Feminas Kvindeløb igen til byen

Arkiv
Mette Henriksen

Sidste år inviterede Femina for første gang Haderslevs kvinder til årets hyggelige løbefest, hvor 1700 kvinder trak i løbeskoene.
Nu gentages succesen, og som sidste år er der tre forskellige ruter på henholdsvis 5 km løb, 5 km gang og 10 km løb, når startskuddet går onsdag den 27. maj kl. 18.30 fra Kløvermarken 1 i Haderslev.
I år vil en af Feminas professionelle fotografer være til stede på pladsen, hvor du kan få taget et billede og muligvis blive udvalgt til at blive model i Femina.
Du kan melde dig til Femina Kvindeløb 2015 på www.femina.dk/kvindeløb. Sidste frist for onlinetilmelding til årets løbefest i Haderslev er den 5. maj. Der er også mulighed for at tilmelde sig på dagen. Frem til den 5. maj er prisen for deltagelse 199 kr. Ved tilmelding på dagen er prisen 300 kroner.
For startgebyret får du en New Balance-løbetrøje og en goodiebag til en værdi af minimum 500 kr. Stævnepladsen vil desuden danne rammen om en hyggelig dag med lækre smagsprøver, gode shoppingmuligheder og ikke mindst muligheden for at vinde skønne præmier. Derudover vil du blive præsenteret for årets løbemode, når New Balance afholder modeshow på pladsen.
Inden start er der opvarmning sammen med Feminas egen sundheds- og træningsekspert Anna Bogdanova.