Er det ikke ham fra Dybvad?
Tobias Dybvad - kendt fra Dybvad - besøger Haderslev med sit nye onemanshow
Tobias Dybvad har mange fans over det ganske danske land, og denne gang er Haderslev sørme kommet på tourplanen. Den 20. Marts klokken 19.00 kan man opleve det nye onemanshow "Er det ikke dig fra Dybvad?" På Harmonien. Billetter købes på billetlugen.dk
Til trods for titlen er det nye show ikke en udvidelse af det populære tv-program, men et selv-satirisk indblik i livet bag og som tv-værten Dybvad. Om balancekunsten i at være kendt for at udlevere kendisser og ikke selv blive én af dem, han peger fingre ad.
Tobias Dybvad har i mere end 11 år været en banebrydende spiller på den danske stand-up-scene. Og selvom han hele tiden har haft en trofast fanskare og løbende har modtaget flotte anmeldelser for sit komiske talent, var det først som vært for tv-successen “Dybvaaaaad”, at hans evner som komiker for alvor kom i rampelyset.
Tobias Dybvad har siden på rekordtid erobret det danske mediebillede med en bruttoskare af mere end 160.000 fans på facebook, høje seertal og massiv pressedækning i form af omtaler, interviews og sågar forsiden af Euroman.
Torsdag den 20. marts er han bare sig selv - ene mand på Harmoniens scene med sin mikrofon. Det bliver sjovt.