Fortsæt til indhold

100 flasker sprut på samvittigheden

Arkiv
Jeppe Rafn

Personalet i SuperBrugsen i Vindinggård Center i Vejle forsøgte tirsdag eftermiddag klokken 14.17 at tilbageholde en mand, som havde stjålet to flasker snaps. Manden fik dog skubbet sig fri af personalet og stak af i en bil, som man delvist fik noteret nummerpladen på.
Nogle timer senere, klokken 18.11, fik politiet en melding om en person, der opførte sig 'mærkeligt' ved sin bil på Gunhilds Plads i Vejle. Nummerpladen lignede den, der var blevet noteret ved butikstyveriet i SuperBrugsen. Det viste sig da også at være at være butikstyven, som blev anholdt, og det viste sig, at han har været på spil mange gange i samme butik.
Politiet fandt nemlig op mod 100 flasker spiritus, der alle er blevet stjålet fra SuperBrugsen i Vindinggård Center.
“Han har stjålet 5-6 flasker ad gangen ved at gemme dem under sin jakke,” fortæller vicepolitiinspektør Frede Nissen, Vejle Lokalpoliti.
Den anholdte er en mand på 39 år fra Bulgarien. Han vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i retten.