Tyrkerduen overvintrer

Ud over de gode borgere, vi har modtaget fra Tyrkiet, er der også kommet en due flyvende op til os.
Helt bogstaveligt skal det ikke tages, men tyrkerduen er i alle tilfælde på et tidspunkt udvandret fra Asien, og i løbet af 1800-tallet ekspanderede den mod nordvest fra Tyrkiet og Balkan og nåede Danmark sidst i 1940erne.
Den første tyrkerdue-rede blev fundet i Gesten Plantage af overlærer Leo Novrup omkring 1950.
Min far var postmester i Vejen dengang, og når overlæreren havde ærinde på posthuset, blev der snakket fugle. Jeg husker tydeligt min fars begejstring, da han kom op fra kontoret og fortalte om det spændende fund.
Siden har denne lille, elegante, beigefarvede due med det sorte halsbånd bredt sig over hele landet. Ikke alle er dog begejstrede. Lige for tiden brokker de fleste med søvnbesvær sig over sølvmågerne, men den stakkels tyrkerdue har også måttet døje en del på grund af sin kurren.
En gang i 70'erne blev en mand med soveværelse ud til gården bag den daværende danserestaurant Casalinca (på hjørnet af Jyllandsgade og Bjergegade) så edderspændt rasende, at han ved firetiden om morgenen affyrede begge skud i sit jagtgevær op i de store elmetræer, der voksede i gården. Politiet rykkede talstærkt ud med de værste anelser. Men der var ingen fare - og manden havde vist ikke ramt en eneste af duerne.
Tyrkerduen er først og fremmest en byfugl, og den er mere almindelig i de østlige end i de vestlige dele af landet. De fleste bliver her i vintertiden, men nogle drager mod mildere egne i sydvest.
På fotoet ser du en tyrkerdue stille tørsten ved at spise sne. Det er af nød, for det koster energi, og duen har brug for al sin energi for at overleve vinteren. Det gælder også de andre vinterfugle nær vores huse, så stil gerne vand ud.