Fortsæt til indhold

Wafande vender tilbage

Wafande var navnet der satte gang i Sønderborg Beachparty. Den 6. marts fyrer han op under Sønderborghus

Arkiv
Arkiv

Så er det atter tid til at vugge, vrikke og stompe. Eller hvad man nu vælger at gøre, når der er live reggae og dancehall på programmet.
Fredag 6. marts vender Wafande for anden gang på få måneder nemlig atter snuden mod Sønderborg. Han har sit nye album 'Nyt Land' med på scenen. Pressen tog glædeligt imod albummet, og lod stjernerne drysse.
"Alsidigt album nummer to fra Wafande, der også viser en anden side af den festlige og storsmilende danske reggaesanger," skrev eksempelvis musikmagasinet Gaffa og kvitterede med fem ud af seks stjerner.
Wafande tog senest Sønderborg med storm i august i fjor, da han dukkede op på scenen til Beachparty på Sorte Badestrand.
Billetter til koncerten fås i forsalg på billetnet.dk og i døren.