Fortsæt til indhold

Bliv ’Model for en dag’ hos Zophie & Oliver

Der bliver i disse uger holdt en spændende konkurrence i Zophie & Oliver for alle børn og unge mellem 8-16 år.

Arkiv
Af Louise Lindblad

Et gavekort på 1000 kroner og en makeover samt et photoshoot af By Tine T er, hvad der er på højkant, når tøjbutikken Zophie & Oliver lige nu – og næste uge med - holder konkurrencen 'Model for en dag' i butikken for børn og unge.
Konkurrencen startede i mandags og frem til fredag d. 20. marts, kan børn og unge i alderen 8-16 år komme ind i butikken på Jernbanegade og style sig sit yndlingssæt fra Zophie & Oliver.
Alle der deltager i konkurrencen vil få taget et fotografi af sit outfit, som bliver hængt op i butikken.
Lørdag d. 21. marts går afstemningen så i gang, og alle kan frem til d. 1. april komme ind i butikken og afgive sin stemme én gang dagligt på den person, som man synes skal vinde.
- Vinderen med flest stemmer vil få et gavekort på 1000 kroner og en makeover af By Tine T. Han eller hun vil desuden få taget nogle før- og efterbilleder af sin makeover og med det nye outfit på, som man også får med hjem, fortæller indehaver Louise Thiesen Nielsen.

Vind dit konfirmationssæt

Årets konfirmationer er som bekendt lige om hjørnet, og det kunne måske i den forbindelse være nærliggende for alle drenge at tage et ekstra godt kig på Zophie & Olivers udvalg af konfirmationstøj i forbindelse med konkurrencen.
Zophie & Oliver har blandt andet konfirmationstøj til drenge fra mærket Hound Superior, som ifølge Louise Thiesen Nielsen særligt henvender sig til den pæne, klassiske og stilet dreng. Også tøj fra voksenmærket AIS og det populære mærke Hugo Boss er blandt udvalget. Konfirmationstøjet henvender sig til drenge i størrelser helt op til 20 år, selvom Zophie & Oliver normalt er til børn i alderen 8-16 år.
Butikken på Jernbanegade 8 i Køge, der gennem mange år har haft et bredt udvalg af tøj og attraktive mærker til børn og unge, kan desuden i denne weekend fejre intet mindre end 18 års fødselsdag.
- Ja, vi er blevet voksne og myndige nu, slutter Louise Thiesen Nielsen med et grin.