Fortsæt til indhold

Dinitrol åbner dørene

Åbent hus og gratis rusteftersyn hos Dinitrol Center Køge den 21. og 22. marts.

Arkiv
Arkiv

RUSTBESKYTTELSE: En usædvanlig mild og fugtig vinter giver ideelle betingelser for rust. Med vinterens salt og fugt i mente skal man derfor være ekstra opmærksom på rustdannelse i løbet af foråret.
I anledning af rustbeskyttelseskæden Dinitrols 50 års jubilæum inviterer Dinitrol Center Køge til gratis rusteftersyn og 20 procents rabat på rustbeskyttelse.
Det sker i weekenden den 21-22. marts, hvor Dinitrol Center Køge holder Åbent Hus arrangement. Her har du mulighed for et gratis rusteftersyn af din bil samt 20 procent rabat. Endvidere er der mulighed for at vinde en Dinitrol rustbeskyttelse.
- Med milde temperaturer og derved også stigende luftfugtighed over det meste af vinteren, bliver vejsalten og fugten nu for alvor aggressiv og kan derfor forårsage alvorlige rustskader på din bil. Derfor er foråret en god tid at få efterset bilen og evt. rustbeskyttet, forklarer Morten Damgaard.
Han understreger, at hvis bilen er rustbeskyttet forsvarligt og rustbeskyttelsen er intakt, så gør salt og fugt ikke skade. Men han anbefaler altid bilejere at få bilens undervogn undersøgt oven på vinteren. Er rustbeskyttelsen ældre end 2-3 år, så har bilen brug for en efterbehandling.

Stor forskel på rustbeskyttelse

Som medlem af Dinitrol kæden er Dinitrol Center Køge underlagt Teknologisk Instituts kontrolordning, hvilket sikrer en høj og ensartet kvalitet i det udførte arbejde, da alle centre er underlagt markedets højeste kvalitetskrav
- Selve det at sprøjte rustbeskyttelse på bilens vognbund og hulrum udgør kun en fjerdedel af hele rustbeskyttelsesprocessen. Adskillelse af diverse dækplader på vognbunden samt afmontering af inderskærme, er sammen med vask og tørring af vognbunden før behandling, det vigtigste i hele processen og alfa omega for, om rustbeskyttelsen kan udføres effektivt, siger Morten Damgaard.