Lars Wie med hos Galleri LABR
En af Roskildes kendte skikkelser, Lars Wie Andersen, skal nu være med i Galleri LABR, der i forvejen drives af Jan Brolykke og Lars Dietrichsen i det gamle gasværk ved havnen. - Allerede nu har vi over 400 besøgende om ugen, mens over 1200 følger os dagligt på Facebook eller gennem et nyhedsbrev. Derfor har vi besluttet at gøre mere for de mange kunstinteresserede, der følger med hos os, og for galleriets faste kunstnere, forklarer Jan Brolykke. Lars Wie Andersen kender kunstbranchen særdeles godt og var tidligere partner i Galleri NB, der også holdt til i gasværket. Samtidig har han stor erfaring som rådgiver og i den finansielle sektor. Senest har han arbejdet som agent indenfor talent-verdenen. - Med Lars' erfaringer og viden kan Galleri LABR tage næste skridt til at opfylde vores ambition om at gøre Roskilde til kunstgenerator for Sjælland og fortsætte den positive kulturudvikling, som byen i forvejen selv har sat sejlet for.
Ny kunstklub
I løbet af foråret vil LABR starte en kunstklub, der skal fremme interessen for kunst ved at forestå udstillinger, foredrag og andre arrangementer med kunstnerisk indhold samt at indkøbe kunstværker gennem Galleri LABR til bortlodning blandt medlemmerne. Som eksempel vil der til efterårets Art Copenhagen bliver arrangeret VIP-tur med lettere anretninger og møde med galleriets kunstnere. Lars Wie Andersen får titel af Gallerist og få sin daglige gang hos LABR på gasværket. Han kan også træffes på følgende mail: larswie@gallerilabr.dk.