Fernisering efter gudstjenesten
Elever fra Haderslev Kunstskole udstiller værker i Gl. Haderslev Menighedshus
Arkiv
Søndag den 22. marts, efter gudstjenesten i Gl. Haderslev Kirke, er der fernisering på en udstilling med billeder malet af elever fra Haderslev Kunstskoles fredagshold.
Eleverne er gennem flere år blevet undervist af kunstner Adam Gabriel fra Tønder.
De ti kvinder udtrykker sig meget forskelligt på lærredet. Nogle er meget abstrakte, mens andre søger det naturalistiske samtidigt med, at de sætter deres eget præg på værket.
Udstillingen kan ses i perioden 22. marts til 28. april. Værkerne kan ses ved henvendelse til kirkekontoret.