Nye ingeniører mangler faglig tyngde

“Vores samfund har brug for dygtige håndværkere, og som virksomhed har vi brug for medarbejdere, der kan gå i maskinrummet og løse tingene,” siger Michael Jensen, der er produktionschef i Silicon Power Danfoss.
Fra politisk hold har man ellers længe været optaget af at skabe et videnssamfund baseret på højtuddannet arbejdskraft, og fokus har i mindre grad været på at uddanne faglært arbejdskraft.

Men ikke mindst håndværkere, der siden vælger at læse videre til ingeniører, er i høj kurs. De har nemlig en mere praktisk tilgang til arbejdet end deres mere teoretiske kollegaer, som er gået den slagne vej fra gymnasiet og videre på ingeniørhøjskolerne eller DTU. De seneste tal fra Ingeniørforeningen Danmark viser, at kun omkring 11 procent af landets ingeniørelever har en erhvervsfaglig baggrund.

“De dygtige faglærte får faktisk gode ingeniørjobs,” siger Michael Jensen. “Men de mangler muligheden for at kunne tage ingeniørfag efterfølgende. Det er uoverskueligt for mange mennesker at skulle tage 3 år ud efterfølgende for at blive diplomingeniør. Det skal være nemmere for de faglærte at få videreuddannelse og eksempelvis blive meritingeniør.” mener Michael Jensen.

En praktisk tilgang

Virksomheden Linak på Als med 1.600 ansatte i 35 lande har en mere praktisk end teoretisk tilgang til tingene. Det betyder ifølge development manager Preben Jørgensen, at de hurtigere kommer frem til prototyper eller fysiske modeller, de kan vise til kunderne. Det har den klare fordel, at der er kortere vej i processen fra tanke til forsøgsmodel, og det er godt for konkurrenceevnen.
Derfor er de også interesserede i medarbejdere, som har en praktisk forstand på de produkter, de udvikler, og som har en vis erfaring med, hvordan produktet arter sig i brug.
“Hvis jeg skulle vælge mellem to lige kompetente ingeniører, men hvor den ene ingeniør har en håndværksmæssig baggrund, og den anden har taget en ren teoretisk ingeniøruddannelse, så ville jeg helt klart vælge personen med den håndværksmæssige baggrund,” siger Preben Jørgensen.
“Den type ingeniører har den helt klare fordel, at de ved, hvad man skal tænke på, når man designer et nyt produkt, så produktet både kan produceres i praksis men siden også serviceres,” siger han.
På EUC Syd uddanner man cirka 280 faglærte hvert eneste år, og der er ikke kun fokus på håndværket men også at geare håndværkerne til at kunne læse videre. Det kan de med den nye EUX uddannelse, der giver faglærte både et svendebrev og en studenterhue på en gang.
“Vi er meget optaget af at åbne øjnene på vores håndværkere, så de ser de forskellige muligheder, der ligger for deres fødder. Deres kompetencer er efterspurgte i virksomhederne, men de er også et stærkt kort, hvis vi de vælger at læse videre til ingeniører. For de har netop den faglige ballast som mange andre traditionelle ingeniører ikke har,” siger EUC Syds direktør, Finn Karlsen.

Jeg ville helt klart vælge personen med den håndværksmæssige baggrund.
Preben Jørgensen, development manager ved Linak