Kvinde fra Middelfart kom på sygehuset efter færdselsulykke
Af Lars Saugbjerg
En 52-årig kvinde fra Middelfart var mandag morgen klokken 06.45 involveret i en færdselsulykke på Kolding Landevej ved Fredericia. Kvinden kom kørende mod vest, da hun ramte en bil, som på en sidevej ventede på at køre ind på Kolding Landevej.
“Hun snitter bilens forreste kofanger og mister herredømmet. Hun ender i grøften,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Efterfølgende blev kvinden bragt til Kolding Sygehus. Hun havde ondt diverse steder, men var ved bevidsthed.
Bilen, som kvinden ramte, blev ført af en 21-årig mand fra Fredericia. Han kom ikke til skade.