Uddannelse kræver mere end høje karakterer

At gå i gymnasiet eller at gå på en videregående uddannelse kræver flid og gode evner. Og gode karakterer. Desværre medvirker det fokus der i øjeblikket er på karaktergennemsnit ved optagelsen på de videregående uddannelser, til at nogle unge kommer til at fokusere mere på karakterne end på deres egen indsats og interesse. Når der sættes så meget fokus på gennemsnittet ved optagelsen på de videregående uddannelser, og når visse uddannelser ser ud til kun at optage studerende med over 10, 11 eller 12 i snit, så påvirker det gymnasieskolen. Eleverne stimuleres til at vælge en linje hvor de mener de lettest kan opnå høje karakterer, og til at undlade at vælge centrale fag på A-niveau fordi det er en risiko karaktermæssigt. Men gennemsnittet er ingen indikator for hvilken uddannelse den enkelte er egnet til og vil kunne udvikle sig mest igennem. Det risikerer at blive vigtigere for gymnasieeleverne at finde ud af hvad der skal til for at score høje karakterer, end at dygtiggøre sig og dyrke fagene ud fra lyst og motivation.

Studentereksamen med livsvigtige konsekvenser

Studentereksamen bliver en eksamen med livsvigtige konsekvenser for den enkelte studerende, da mange forestiller sig at et gennemsnit på middel eller derunder er lig med meget begrænsede uddannelsesmuligheder. Når så meget er på spil, bliver eksamen ofte ledsaget af en angst som ikke favoriserer et godt udbytte, men især for visse elever risikerer at spolere lysten til læring og i stedet giver en følelse af nederlag. Spekulationen i at få et så højt gennemsnit som muligt giver i værste fald incitament til snyd blandt gymnasieeleverne, og når de høje snit også tillægges skolen som et særligt adelsmærke, kan det medføre ‘teaching to the test’. Det betyder at der er incitament til at undervise i at bestå prøverne snarere end i at søge viden og udvikling. Hertil kommer at når man måler på gennemsnittet af alle fag, så favoriserer det multitalenter, der er dygtige i alle fag, mens store talenter inden for visse dele af fagviften på den skala fremstår mindre kvalificerede.

Match mellem studerende, uddannelser – og arbejdsliv

Det vigtige må være at de unge finder den uddannelse hvor de kan udvikle sig mest optimalt og blive så dygtige som muligt. På uddannelserne skal vi derfor gøre mere for at hjælpe de unge med deres valg, sådan som det i dag sker gennem brobygningsaktiviteter og studiepraktik. Vi skal hente yderligere inspiration fra udlandet. I Holland er det fx muligt at deltage i en uges studier med test og feedback, inden man søger ind på universitetet, og herefter få rådgivning om sit valg. Vi skal fokusere mere på at skabe samarbejder mellem de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser, med en kobling til arbejdsmarkedet På RUC er der ’Åbent Hus’ for gymnasieelever den 6. maj – ved arrangementer som dette er der rig mulighed for at få en forsmag på, hvad det vil sige at læse på RUC. Der vil være mulighed for at tale både med studerende og studievejledere og for at tage til en ’mini-forelæsning’ med et lille udpluk af forskerne fra RUC. Åbent Hus arrangementer som dette kan være med til at skabe et bedre match mellem studerende og uddannelser. Selvfølgelig skal vi bruge de unges resultater fra gymnasiet. Karakterer er vigtige, men snittet bør ikke i sig selv kunne afgøre indplaceringen. Gennemsnit over 8 eller 9 kan give ekstra point, men bør ske med inddragelse af karakterer i relevante fag, og særlige kvalifikationer eller erfaringer. Når så meget er på spil, gælder det om at se helhedsorienteret på såvel elev som uddannelse, og finde det rette match. På den måde uddanner vi den mest kvalificerede og velfungerende befolkning.