Fortsæt til indhold

Skal jeg træne når jeg er syg?

Dorthe og Christian Lehmann giver i ugens klumme svar på, om man bør træne, når man er ramt af forkølelse eller influenza

Arkiv
Arkiv

Skal man træne når man er syg, eller skal man blive under dynen.
Det er et spørgsmål som rigtig mange stiller sig selv når forkølelsen eller influenzaen har ramt, og man har en fast rytme i sin træning i hverdagen. Det er ikke nemt, eller sjovt at slippe sin træning, men når det kommer til forkølelse og influenza er det en god idé at blive rask.
Når man er ramt af forkølelse eller influenza, er symptomerne muskelømhed, ondt i halsen, hovedpine og feber. Kroppen er energiforladt og dens ressourcer til at blive rask igen, er svækkede. Derfor er det vigtigt, at man blive hjemme og lade kroppen hvile og hele.
Når man har influenza (feber over 38 gr.) er kroppen i en muskelnedbrydende tilstand. Det vil derfor ikke hjælpe at træne, da dette ikke vil give en opbyggende effekt. Det er kroppen simpelthen ikke i stand til. Tværtimod fortæller kroppen, at den har brug for hvile og for at blive rask.
Hvis man træner, når man er syg, bør man også tænke på sine omgivelser. Det er nemt at gå ud og løbe, for der er jo ingen, der kan tage skade af din hoste. Men i et motionscenter eller på holdtræning vil de andre deltagere blive udsat for din smitte, hvis du hoster og er syg.
Går man alligevel over og træner, hvis man hoster eller pudser næse hele tiden, bør man være meget omhyggelig med at afspritte sine hænder og de vægte man har brugt. Ellers fører man blot smitten videre.
Rigtig god træning derude, og træn med sund fornuft.

Med venlig hilsen
Dorthe og Christian Lehmann
befitbeyou

Post by Lokalavisen Sønderborg.