Fortsæt til indhold

Kystsikring uden stier

Venstre foreslår ændring i dige-projektet ved Jyllinge Nordmark

Arkiv
Arkiv

Venstre i Roskilde foreslår nu at pille en planlagt rekreativ sti ud af forslaget om nye diger ved til kystsikring ved Jyllinge Nordmark. I det fremlagte projekt, kommunen betaler en stor del af, men som grundejerne i området også skal bidrage til, skulle der være en sti på ydersiden af diget ud mod fjorden og videre ind langs Værebro Å gennem baghaverne til en række beboelser. Ændringsforslaget kom søndag til borgmester Joy Mogensen fra Venstres leder i byrådet Bent Jørgensen og partiets næstformand i Plan- og Teknikudvalget Peter Madsen - Venstre står fortsat bag kystsikringsprojektet, men vi ser ingen tvingende grunde til at etablere stien, siger Bent Jørgensen. - Langs med fjorden løber allerede en trampesti. Og langs med Værebro Å kan stien ikke realiseres uden at ekspropriere store dele af de private ejendomme., forklarer Peter Madsen - Der er afsat to millioner kroner til stien. Det er alt for lidt, og der er slet ikke taget højde for erstatning for ekspropriationer. Projektet bliver meget dyrere, fortsætter Peter Madsen. - Vi støtter, at der bliver lavet en ny og samlet lokalplan for Nordmarken. Men vi opfordrer til, at den rekreative sti tages ud af lokalplanforslaget, inden det fremsættes, slutter Peter Madsen.