Ny behandler i Rebslagergade
Arkiv
Kim Kristiansen er begyndt som behandler hos Kropsterapeuterne i Rebslagergade.
Han har hidtil tilbudt behandlinger i sit eget hjem, hvilket han i øvrigt også fortsætter med fremover, men fra denne uge kan man altså også møde ham i klinikken i Rebslagergade, hvor han blandt andet glæder sig over muligheden for faglig sparring i hverdagen.
Kim Kristiansen startede som behandler i begyndelsen af 90'erne og fortæller, at han har en ny hjemmeside på vej med sin Klinik Kropsterapi.
- Kropsterapi handler om at arbejde med energien i kroppen. Behandlingen er god til skadesbehandling og mod forskellige skavanker, men det kan også bruges mod psykiske lidelser som stress og depression, fortæller han om mulighederne.