Humørpris til Ældre Motion
Arkiv
Roskilde Ældremotion har på rådhuset fået en humørpris på 27.000 kroner af Danske Bank og Roskilde Handel.
Torben Stevold, der er direktør for den lokale afdeling af banken på Stændertorvet og samtidig formand for handelsorganisationen, havde flere argumenter for det, da han overrakte prisen.
- Med jeres 2.000 medlemmer er i med til at holde Roskildes befolkning i form, hvilket også skaber både bedre sundhed og humør, forklarede han.
Samtidig roste han Ældremotionen for deres gode humør og vilje til at udrette noget for Roskilde. Eksempelvis når de som frivillige deltager i det store Orange fremstød, der hvert år under festivalen skal sørge for, at de mange tilrejsende gæster får en god oplevelse i byen.