Ildsjæl på 90 år
Gunhild Zeuthens har 90-års-fødselsdag og kan se tilbage på et langt liv med familie, fysioterapi og en masse missionsarbejde. For selvom hendes professionelle karriere var indenfor fysioterapi kom en studierejse til Bangaladesh og Nepal med Santalmissionen til at præge Gunhild Zeuthens seneste 30 år mere. Da hun kom hjem fra den rejse, blev oplevelsen hos hende og gav hende lyst til at lave velgørende arbejde i genbrugsbutikker tilknyttet Danmission. Igennem sin frivillige karriere for organisationen har hun sendt tre tons hjælpemidler til Bangladesh og hjulpet med at starte mindst ti genbrugsbutikker for Danmission.
Tid til familie
Gunhild Zeuthen er nu holdt op hos Danmission, men der er gode chancer for, at der stadig vil være rigeligt med underholdning. For hun har også sat et eftertrykkeligt præg på verden udenfor sit velgørende arbejde. Hun er mor til fire børn, bedstemor til ni og hendes tiende oldebarn er på vej. Gunhild Zeuthen nåede også at fejre diamantbryllup med sin mand, sognepræst Niels Zeuthen. Fødselsdagen fejres søndag 15. marts med et åbent-hus-arrangement. Har man lyst til at ønske Gunhild Zeuthen tillykke med de 90 år foregår det Egen 26 i Svogerslev fra kl. 13 til 16. hw