Havfruemorderens datter gæster Bjæverskov
Fredag den 27. marts kl. 20 00 omdannes Bjæverskov Forsamlingshus til serveringsteater, idet Cecilia Zwick Nash opfører sit teaterstykke "Havfruemorderens Datter" på scenen i Bjæverskov.
Efter 13 år på Det Kongelige Teater har Cecilia Zwick Nash besluttet at gå på turne med sin fortælling i ord, billededer og musik. Det var ikke helt efter kirkebogen hvad der foregik i hendes barndomshjem med Jørgen Nash som far. Han og makkeren Jens Jørgen Thorsen blev mistænkt for at have halshugget Den Lille Havfrue i 1964.
Det foregik vist i en rus af narkotika og spiritus og hele livet i Sverige og Danmark fortæller Cecilia Zwick Nash om i sit stykke, som har poesi af faderen Jørgen Nash og sange og musik af den kendte Poul Halberg.
Det er første gang i mange år, at der igen opføre teater på scenen i Bjæverskov Forsamlingshus og igen er det Finn Bendixen tid i showbranchen, som gør at det er lykkedes at få Cacilia Zwick Nash til at lægge turneen omkring Forsamlingshuset.
Billetter kan købes i forsamlingshuset og på www.teaterbilletter.dk.
Har man lyst til at spise før forestillingen har Birgitte Bendixen kreeret en to retters menu bestående af pandekage med champignon a la creme og derefter mørbradgryde med kartofler og garniture.
Middagen og skal bestilles i forvejen.
pm